Gospelkor/Rytmisk Kor

Gospel og rytmisk korsang til fest, koncert, workshop og teambuilding

Få en unik oplevelse med et gospelkor eller rytmisk kor til dit arrangement.


Kormusikken blomstrer i Danmark og det sker ofte at jeg bliver spurgt om jeg vil medvirke til forskellige arrangementer med et af mine kor.

Som sanger/pianist/korleder har jeg siden 2009 arbejdet med mange forskellige gospelkor og rytmiske kor i Danmark og har på den måde fået opbygget en bred erfaring inden for genren og inden for korledelse.

Her har jeg oplevet korsang er for alle uanset hvilke musikalske forudsætninger man har. Man bliver simpelthen revet med af energien i musikken og kan selv med begrænset musikalsk erfaring kunne være med. Specielt gospel er meget inkluderende, og på den måde har gospel en unik evne til at samle og forene mennesker.


Jeg tilbyder følgende inden for gospel:


Koncert / Musikalsk Indslag

Jeg arbejder til daglig med et stort gospelkor, (Voices Of The Heart) i Trekantsområdet, der har eksisteret siden 2001. Gospelkoret kan bookes til kirkekoncerter, arrangementer i storcentre, udendørs events m.m. (primært i Region Syddanmark) Koret optræder årligt med flere kirkekoncerter, og medvirker også til workshops m.m.


Jeg er desuden med i en mindre gruppe af professionelle gospelsangere, der samles til lejligheden. Dette kor kan ligeledes bookes ind til fx. bryllupper/vielser, byfester, bisættelser/begravelser, events m.m. i det meste af Danmark.


Workshop/Teambuilding

Overvejer du at give dine medarbejdere eller kolleger en anderledes oplevelse til f.eks. kursus, konference, konvent eller andet firmaarrangement, kan jeg som gospelkorleder tilbyde workshops til grupper på 15 medvirkende eller flere.

En god måde at sammenryste folk på og samtidig lærerigt.


Inden for rytmisk kor tilbyder jeg:


Koncert / Musikalsk indslag / Backingkor

Jeg arbejder til daglig med et godt rytmisk kor (Voices in Harmony), der har base i Solrød Kommune og kan bookes til arrangementer på det meste af Sjælland.

Koret består af ca. 35-50 sangere og har trods kun at have eksisteret siden starten af 2023 allerede haft flere jobs i kalenderen og udgivet musikvideo.


Send en forespørgsel på gospel eller rytmisk kor til dit kommende arrangement

Beskriv gerne dit arrangement så specifikt som muligt samt hvad du ønsker